Historier fra brugerne
Jeg befinder mig godt her i Solstrålen, hvor jeg intet mærker til min socialangst. Distriktspsykiatrien har hjulpet mig meget.
Ens personlighed ændrer sig med druk. Er man ked af det, bliver man mere ked af det; er man glad, bliver man mere glad.
Jeg fejler sådan set ingenting. Jo længere, jeg holder mig fri, jo bedre får jeg det. Her forstår vi hinanden. Vi er ligestillede.
45-årige Christina har slogedes med alkohol og - ludomani! Det sidste går mest ud over økonomien.
– Jeg får hjælp fra forskningscentret i Århus, hvor jeg snakker jævnligt med en person. Jeg har herudover både ADD og personlighedsforstyrrelser og døjer meget med angst.
– Jeg befinder mig godt her i Solstrålen, hvor jeg intet mærker til min socialangst. Distriktspsykiatrien har hjulpet mig meget.
– Hun er i den bedste alder, udbryder en anden med stort smil!
– Nå, det mener du? Smiler hun tilbage.
– Jeg har en søn på 23, og vi har det godt sammen.
– Hvordan havde du det i skolen?
– Ikke særlig godt. Jeg pjækkede nok mere, end jeg gik i skole. Når jeg i dag ser tilbage på den tid, tror jeg, at jeg nok havde flere problemer end først antaget. Hertil at min fornemmelse er, at jeg blev meget forsømt som barn.
– Jeg er ved at få styr på mange områder, så jeg tror på, at det kommer til at gå mig bedre og bedre. Mine planer går på at være mere social, selv om jeg har ganske få venner og veninder. Faktisk ingen, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg keder mig ikke. Spiller computerspil! Maler! Det er en dejlig hobby!
Villy kommer forbi og påstår, at han også vil lade sit hår farve rødt. Vi prøver dog at tale ham fra det og leverer det afgørende argument:
– Villy, du har slet ikke tøjet til det!
– Efter min skilsmisse fik jeg en dyb depression, hvor jeg var indlagt i 14 måneder, og jeg sagde til behandlerne, at hvis det her skulle være livet, så ville jeg ikke have det! Nu har jeg det sådan, at bare jeg dog kunne få de der 40 år igen! Leve dem med den viden, jeg har i dag! Når man lærer at se indad og lærer at tage ansvar for eget liv, så bliver man et "bedre" menneske. Som min mor sagde engang: Det er ikke så meget, det du drikker, men det, der følger med!
– Ens personlighed ændrer sig med druk. Er man ked af det, bliver man mere ked af det; er man glad, bliver man mere glad. Det har betydet, at jeg har afsendt kedelige SMSser; jeg har sagt kedelige ting til min familie - til dem, man egentlig holder mest af i denne verden; det er ens nærmeste, det hele går ud over. Dette uanset, at jeg er vokset op med en far, der drak sig ihjel. Jeg har ikke snakket med min mor i lang tid, og det er jeg ked af. Jeg vil nemlig gerne retablere et godt forhold til hende, men jeg er forfærdelig bange for at blive afvist. Det er ikke sikkert, at hun stoler på, at min drankertid er forbi! Heldigvis har mine børn forståelse for det - ligesom min mand.
– Jeg er bruger, men også frivillig og har vagt i dag, siger Allan. – Specielt i dag er der en smule travlhed, for vi skulle gerne have fordelt alle julepakkerne fra Føtex og Netto til familier, der har brug for dem. Pakkerne er lige kommet.
– Hvad er gået galt for dig?
– Hele min opvækst har været præget af alkohol. Jeg har tilbragt en del af min barndom sammen med min mor og far på værtshus, og det har fulgt mig - også gennem et par ægteskaber med skilsmisse. Sidste gang var jeg 37 år, nu er jeg næsten 44 og alkohol- og stoffri. Heldigvis har min daværende kone og jeg et godt, venskabeligt forhold i dag, og det betyder også, at vores to børn på 10 og 8 år og jeg har det godt sammen.
– De bor i Lemvig.
– Trang til alkohol er en sygdom! Forfærdeligt! Samtidig med, at jeg drak allerede som 10-årig, begyndte jeg også at ryge hash. Var en rod i skolen.
– Hvad har så fået dig ud af det?
– Jeg kom i behandling. Har haft tilbagefald siden, men for hvert tilbagefald har jeg lært noget. Og nu har jeg holdt mig clean 7 måneder, er gift nu igen, og vi holder sammen! Coronaen har ikke just gjort det nemmere!
– Har du fået psykologhjælp?
– Nej. Jeg var til nogle samtaler, men jeg fejler sådan set ingenting. Jo længere, jeg holder mig fri, jo bedre får jeg det. Her forstår vi hinanden. Vi er ligestillede. Der er over 90 tilmeldte til foreningen. Måske dukker en 20 stykker op hver dag.
– Vi har åbent hver dag hele ugen. Eneste betingelse er, at man er ædru og stoffri, når man kommer her.
– Om tirsdagen er der længere åbent, for der har vi spisning for alle, der har lyst. Det koster en flad 30-kroner og en 5´er for sodavand. Det er jo først og fremmest samværet, der tæller.
– Man siger jo, at er man alkoholiker, skal man melde sig ind i en anden gruppe, end dem, man ellers er sammen med. Man skal have andre værdier og input så at sige. Jeg havde gode kammerater i Lemvig, men kunne ikke slippe stoffer og alkohol, derfor blev jeg nødt til at flytte her til Thisted, hvor jeg både har gode venner, der ikke er afhængige og et godt, fast arbejde.
– Det er selvfølgelig hårdt ikke at kunne se mine børn sådan uden videre; men jeg er altid velkommen til at køre derned, bare jeg er ædru, siger min tidligere kone!
– Hej!
Peter gør sin entré og hilser og ønsker god jul:
– Det er godt, dette sted! Når man har levet et liv i løgn og bedrag, er man nødt til at tage en dag ad gangen. Solstrålen hjælper en.
– Det er ikke så længe siden, jeg sad i familien og kunne sige: Hvis jeg pludselig falder død om, skal I bare vide, at jeg er utrolig glad for jer, elsker jer og er glad for mit liv! Det gik ikke helt den vej, jeg havde forventet, men jeg føler mig priviligeret.
– Du fik problemer med ryggen for 21 år siden?
– Jeg kan sige det på den måde, at det yngste barn ikke har fået de samme ture hen ad gulvet som de andre! Jeg kan heller ikke på samme måde tumle med børnebørnene. Men jeg kan pjatte med dem, spille lidt bold og være der for dem.
– På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det værste, hvor vil du så placere dine ryglidelser?
– For det meste en 3- 4 stykker til daglig. Bliver det særlig slemt, må jeg tage noget stærkere end Panodil, men undgår det helst. I nat vågnede jeg for eksempel klokken 4 på grund af smerterne; så stod jeg op og satte mig i sofaen, og roen faldt over mig, og jeg tænkte på, hvor tilfreds og lykkelig jeg faktisk er.
– Hvad driver dig?
– Det hænger sammen med, at folk sætter pris på én, der vil dem det bedste. Da jeg var 11 år, mødte jeg en dag en helt sort dreng. Aldrig set sådan en før. Jeg snakkede med ham og inviterede ham hjem, og mor bød ham velkommen. På den måde har jeg fuld tillid til alle andre. Jeg tror på det rigtige i at møde andre i øjenhøjde og hverken se ned eller op på vedkommende.
– Men hvis man møder beruset op eller er på stoffer her i "Solstrålen", så er det ud, ikke?
– Jo, så siger vi pænt tak for i dag. Kom igen, når du er ædru!
– Er du stolt over at være en hverdagshelt, der skal på frimærke?
– Både og. Jeg er endt med at synes, at det måske fremmer sagen, - den sag her, der hedder Solstrålen. Måske vil frimærket være med til, at Solstrålen bliver et endnu bedre og mere anerkendelsesværdigt sted.
– Til lykke med udnævnelsen, Villy!